06-04-2021

"Ægget er så alsidigt!"

I årets sæson af MasterChef bliver deltagerne endnu engang kastet ud i svære discipliner i køkkenet, hvor kun de bedste kommer gennem nåleøjet. I år spiller ægget igen en vigtig rolle. 

Ægget kan bruges til alt

"En af de bedste råvarer"

Æggets rolle bliver blandt andet tydeligt i sæsonens 12. afsnit, hvor elimineringsrundens fokus er æg. De to deltagere får til opgave at fremtrylle en ret, hvor ægget spiller hovedrollen. Og mulighederne er mange. Der siges følgende om den lille proteinbombe:

”Ægget er en af de bedste råvarer. Den er så enkel. Den er lige vigtig i dessert-, som det salte køkken. Den kan bære konsistenser. Den kan give volumen. Den kan give luft. Og så er den rig på protein… Ægget er så alsidigt. Du kan bruge det til alt.”

To lækre retter

Carbonara og blanquettesauce

De to deltagere vælger begge at bruge ægget til at give en cremethed til de to meget forskellige retter: en spaghetti carbonara, og en blanquettesauce til blomkål og stegt bacon. Deltageren bag spaghetti carbonara tilføjer endda en ekstra æggeblomme for at gøre den ”ekstra creamy”, til stor begejstring hos dommerne, som beskriver resultatet som  ”dejlig, glat...”

MasterChef 2021 er i fuld gang og kan ses på TV3 hver dag fra mandag til torsdag. Du kan også se afsnittene på Viaplay og Viafree lige når du har lyst!