17-11-2019

Æggehvide-entusiasten

Sune Demant er selverklæret æggehvide-entusiast og kan nørde over hviders piskeevne i flere timer. Som udlandsdansker i Amsterdam har Sune sikret sig et indgangspas til butikskæden Hanos, der sælger de DANÆG Cater æggehvider, som Sune sværger til, når han skal lave franske makroner. Nederst får du Sunes opskrift på de franske makroner, som i 2016 sikrede ham sejren i ’Den store bagedyst’.

Franske makroner med italiensk marengs

Sune fortæller, at det unikke ved franske makroner er, at de er lavet med en italiensk marengs. En italiensk marengs udmærker sig ved, at man pisker æggehviderne til bløde toppe, hvorefter en brændende varm sukkersirup hældes direkte ned i marengsmassen - og så piskes der igen indtil massen er kølet ned.

Denne arbejdsmetode giver en ganske kompakt, og helt fantastisk marengs at arbejde med, som ikke løber ud, hvilket er helt afgørende for at lykkes med at bage franske makroner.

Makroner har fødder

Ifølge Sune er franske makroner en hysterisk småkage, der kan varieres i det uendelige, men der gælder dog nogle faste spilleregler. Først og fremmest skal makronens overflade være helt blank og uden revner.

For det andet skal makronen have ”fødder”, hvilket vil sige, at makronen under bagningen løfter sig op ved at presse sit indre ud mod bagepladen, dog uden at flække overfladen.

Så er det bare op på hesten igen

Det er ingen hemmelighed, at franske makroner kan være noget af en mundfuld at lave. Sunes vigtigste råd er dog, at man ikke skal fortvivle, hvis det ikke lykkes første gang.

Franske makroner er kendt for at være svære at mestre, og skulle alt gå galt, og ligner de noget der er løgn, så brug makronerne i en gammeldags æblekage. Som Sune siger, ”så kan man jo i så fald glæde sig over, at en dunk caterhvider kan fås fra 1 liter til 10 liter. Så det er bare op på hesten igen”.