Æg og bæredygtighed
Hvornår kan en fødevarer kaldes klimavenlig?
Ifølge Landbrug- og Fødevareministeriet står fødevareproduktionen og fødevareforbruget for mellem 22% og 31% af EU-medlemslandenes samlede CO2-udledninger. Med målet om at mindske CO2-udledningen i overensstemmelse med Paris-aftalen er mange begyndt at interessere sig for, hvor meget CO2 – også kaldet klimaaftryk – forskellige fødevarer udleder. Men det er langt fra simpelt!
Æggets klimaaftryk
Danske æg har minimeret sit klimaaftryk de seneste 20 år. Det viser en uvildig analyse, som det hollandske konsulenthus Blonk Consultants har lavet for Danske Æg.
Branchen har nedbragt klimapåvirkningen med 30 procent fra 2000 til 2020.
Klimaaftrykket for danske æg er i dag nede på omkring 1,51 CO2e.
Kalorieindhold og klimavenlighed
Når man istedet vurderer de 36 fødevarer i relation til deres kalorieindhold, så bliver det mindre tydeligt, hvad en klimavenlig eller bæredygtig fødevare er. Tomater, hvad enten de er importerede eller danskproducerede, nærmer sig nu klimaaftrykket på oksekød. Concitos rapport illustrerer, hvordan det anlagte perspektiv kan have stor betydning for, hvorvidt en fødevare kan påråbes at være klimavenlig eller ej - hvilket er en pointe som sjældent præsenteres i klimadebatten.
Højt proteinindhold sender æg mod toppen
Der sker endnu større ændringer i de 36 fødevarers klimaaftryk, når man vurderer CO2-udledningen i forhold til proteinindholdet. De animalske fødevarer - som fjerkræ, æg og fisk - der i relation til kg produceret vare ligger på en middelhøj CO2-udledning, har nu nogle af de laveste klimaaftryk, imens frugt og grønt transporteret med fly har et ekstremt højt klimaaftryk.
Æg høje proteinindhold gør, at æg stryger mod toppen kun overgået af kikærter, havregryn, kartofler, pasta, hasselnødder, rugbrød og fjerkræ.