Claus Kragh

Langkroggård

I Aarup på smukke Fyn ligger Claus Kraghs gård ”Langkroggård” omgivet af 360 hektar markbrug. Claus er selv – omgivet af høns - vokset op på gården og har derfor helt fra barnsben haft høner i sit liv. Men Claus’ familiehistorie med høner og ægproduktion går helt tilbage fra tiden under 2. Verdenskrig, hvor hans farfar havde 400 høner på gården. I dag passer Claus og hans medarbejdere skrabehønerne.

Barndomsminder om høner

Claus har været Danæg andelshaver siden 1998, men faktisk starter Claus’ familiehistorie med høner og ægproduktion helt tilbage fra tiden under 2. Verdenskrig, hvor hans farfar havde 400 høner. Dengang havde man ikke så store opdræt og hønsegårde som i dag, så med den tids øjne var en flok på 400 høner ualmindeligt stor. Claus mindes, hvordan han som lille dreng løb rundt på gården sammen med sin mor og far. Der var meget arbejde at gøre på gården og derfor tog Claus’ forældre ham ofte med ud i kyllingeopdrættet. Her sad han så i 30 graders varme og legede med de små, nye kyllinger.

De gode barndomsminder fra gården har Claus selv taget med videre til sine egne børn. 

Eget opdræt af kyllinger

For Claus er det vigtigt, hvordan ægproduktionen drives. Igennem mange år har Kragh-familien bestræbt at kunne varetage så mange opgaver som muligt i relation til ægproduktionen. Af samme grund har familien eget opdræt af kyllinger. Claus får kyllinger fra de er daggamle og opdrætter dem indtil de er 16 uger gamle, hvorefter de enten kommer over i æglæggerstalden eller bliver solgt til andre ægproducenter.

Fokus på selvforsyning

Siden 2017, hvor Claus omlagde sin bedrift fra burhøner til skrabehøner, har han konstant været på udkig efter nye måder at gøre sin gård mere bæredygtig og selvforsynende.