Konkurrencebetingelser

Disse vilkår er gældende for konkurrencer afholdt af Danæg A/S, medmindre andet er angivet. Reglerne gælder konkurrencer på www.danaeg.dk samt Danægs sociale medier. Præmien består af gavekort til Lalandia, og nedenstående betingelser for gavekortets anvendelse er oplyst af Lalandia.

Deltagelse

Medmindre andet fremgår, kan hver deltager kun deltage én gang.
Deltagelser modtaget efter konkurrencens udløb tages ikke med i vurderingen eller lodtrækningen.

Man skal være fyldt 18 år for at deltage i konkurrencer afholdt af Danæg, medmindre andet fremgår i den enkelte konkurrencebeskrivelse. Danæg forbeholder sig retten til at kontrollere alderen på vindere og frasortere deltagere under 18 år.

Ansatte i Danæg A/S samt deres husstande må ikke deltage.
Ansatte i virksomheder, der arrangerer og/eller leverer præmier til konkurrencen, må heller ikke deltage.

Præmie - Lalandia gavekort

Gavekortet kan anvendes ved bestilling af ophold i Lalandia, i restauranter og butikker i Lalandia samt til Lalandia Aquadome™ og aktiviteter.
Bemærk at gavekortet ikke kan anvendes i Lalandia Supermarket, Servicecentret samt til afregning af miljøafgift i forbindelse med ophold.

Indtast dit gavekortnummer, når du booker på lalandia.dk.
Booker du pr. telefon, så oplys venligst at gavekort medbringes.

Gavekortet skal medbringes og afleveres ved check-in i Lalandia.
Hvis der er et overskydende beløb, når værdien på gavekortet er fratrukket, eller hvis du ønsker at anvende gavekortet i restauranter, butikker og aktiviteter i Lalandia, kan beløbet overføres til et elektronisk kort i Servicecentret i Lalandia.

Gavekortet kan ikke omveksles til kontanter.

Vindere

Vindere kontaktes som udgangspunkt direkte.
Danæg forbeholder sig retten til at offentliggøre navn på vinderen af en konkurrence på www.danaeg.dk samt øvrige medier anvendt af Danæg.

Hvis vinderen ikke vender retur på vores henvendelse, forbeholder vi os retten til at udtrække en ny vinder efter 30 dage.