NULTOLERANCE OVERFOR SALMONELLA

Salmonellatests hver uge

En af DANÆGs vigtigste interne opgaver er forebyggelse af den mest kendte, alvorlige sygdom i hønebesætninger: salmonella. Bestræbelserne på at undgå sygdommen er igennem de sidste 25 år intensiveret. I dag er danske æg blandt verdens sikreste. Her kan du læse, hvordan vi arbejder med salmonellaforebyggelse.

2100 forskellige typer

Hvad er salmonella?

Den mest kendte, alvorlige sygdom i høneflokke er salmonella. Det er en frygtet bakterieinfektion, fordi sygdommen via hønernes æg kan være farlige for mennesker. Infektionen kan forekomme i mere end 2100 forskellige typer, men typen, der kaldes ”S. Enteritidis” menes at være skyld i størstedelen af salmonellatilfælde hos mennesker. Der er ikke forskel på forekomsten af salmonella i forskellige typer af æg. 

Detaljeret kvalitetsarbejde

Gennemgribende kontrol

I DANÆG-koncernens pakkerier testes transportbåndene til æggene for salmonella og transportemballage bliver desinficeret, før de genbruges. Dette detaljeorienterede kvalitetsarbejde betyder blandt andet, at vi kan mærke vores æggebakker med "æg fra høner testet fri for alle typer af salmonella".

Test for alle typer salmonella

Sokkeprøver

Sideløbende med kvalitetsarbejdet på pakkeriet skal danske ægproducenter indsende 'sokkeprøver' til undersøgelse for salmonella minimum hver 2. uge. En sokkeprøve udtages ved, at producenten går en tur i hønsestalden med en gaze uden på skoene. Sokken samler dermed gødning op fra stalden. Prøven indsendes herefter til bakteriologisk undersøgelse for alle typer salmonella.

Hos DANÆG har vi indført yderligere salmonellatests, så vores hønebesætninger testes hver eneste uge.