Eggs Benedict med laks

Grønt og sundt, Frokost, Mellemmåltid, Morgenmad, Personer: 2, Sværhedsgræd: 2


Sådan gør du

Giv laksebøfferne lidt salt og peber på både skindsiden og kødsiden.

Smelt lidt smør eller rapsolie på en pande med en ret god varme.

Læg laksen på panden med skindsiden nedad, så skindet bliver sprødstegt og giv den 5-7 minutter, inden du vender den om.

Skyl spinaten grundigt, slyng den tør om kom den i en stor gryde med olie i bunden, krydr med salt og peber og steg den, til den falder sammen. Læg spinaten i en sigte over gryden, så væsken løber fra.

Rist brødet.

Lav saucen: smelt smørret, tag gryden af blusset og hæld rapsolien ned til smørret.

Pisk æggeblommerne i en gryde med hvidvinseddiken over svag varme. Tilføj nu i afbrudt tynd stråle smør-olie-blandingen, mens du stadig pisker over svag varme. Undgå vallen, der vil lægge sig i bunden af gryden.

Når saucen er mættet af smør og olie, under konstant piskning, smages den til med salt. Stil gryden lunt på komfuret, men ikke over direkte varme.

Pochér æggene: Sæt en stor gryde vand over og kom hvidvinseddike i. Når vandet koger, skrues ned for varmen og et æg pocheres ad gangen.

Slå ægget ud i en kop. Lav med et piskeris en hvirvel i vandet. Hæld ægget ned i hvirvlen og lad det stå, lige under kogepunktet, i fire minutter. Tag ægget op og læg det på et klæde. Pochér det andet æg.

Anretning: Anret brødet med spinat, laks, æg og sauce plus lidt grønt.

Ingredienser

100 g. babyspinat

0,5 tsk. olivenolie

Salt

Peber

Fuldkorns-toastbrød

1 pasteuriseret æggeblomme

0,5 tsk. hvidvinseddike

0,5 tsk. citronsaft

40 g. smør

1,5 spsk. rapsolie

2 solblomme æg

0,5 spsk eddike

100-150 g. laks

Smør/olie til stegning

Brug for mere inspiration

fitliving_danaeg_foto07_bagt_torsk.jpg

Bagt torsk med spejlet æg

fitfood_danaeg_nr01_big_breakfast_spejletaeg_tomat_oerred.jpg

Big breakfast

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.