Nyhed

Solblomme økologiske æg

Server smagen af Solblomme
Solblomme økologiske æg kommer fra danske høner, der har fri adgang til udendørs hønsegårde og masser af frisk luft. Æggeblommerne får deres smukke solgule glød fra vores specielle fodersammensætning.

Valgt med omtanke
Med Solblomme får du danske råvarer og økologi i godt selskab fra det sojafrie foder. Æggeblommerne får deres smukke solgule glød fra vores specielle foder-sammensætning, der både er økologisk og ikke mindst sojafri.

Solblomme fra Nørreåens Æg

Vores Solblomme æg kommer fra Nørreåens Æg, der til daglig drives af Lars Lunding og hans kone, Lone.

I den økologiske hønsegård har Lone og Lars plantet pil- og poppeltræer, som giver hønerne ly for rovfugle og et spændende univers at gå på opdagelse i. Her får hønerne foder med en speciel blanding af græsprotein, som giver æggeblommerne en smuk solgul æggefarve.
Lone og Lars fodrer også med de skæve og knoldede gulerødder, pastinakker og rødbeder som det økologiske gartneri Marienlyst, ikke kan sælge. Heldigvis er er hønerne ikke kræsne og de kaster sig straks over de farvestrålende rodfrugter. Hos Lars og Lone skal damerne ikke mangle noget. Foderet hos Nørreårens Æg er desuden helt fri fra soja.