#TIPS OG TRICKS

7 TIPS: SÅDAN BEVARER DU DINE SUNDE TRÆNINGSRUTINER


Et ting er at udfordre dig selv med mere træning og sundere kost i et par uger, men hvordan bevarer du en sundere livsstil, så øget træning og sund kost bliver en naturlig del af hverdagen? Det gør du med et selfie om ugen og 6 andre effektive råd.

UDFORDR DIG SELV OG MÆRK UDVIKLINGEN


Det er et kick uden lige, når du pludselig kan løbe flere kilometer, eller når du kan komme en ekstra skive på vægtstangen til styrketræning. Med andre ord booster træning både dit velvære og dine sportspræstationer. Så keep up the good work, og det kan du roligt gøre i selskab med FIT LIVINGs personlige træner Sidsel Godsk og Danæg.


I løbet af fire uger udfordrer dig til at komme i dit livs sommerform. Hver uge vil du få en ny workout. Med denne træningsvideo har vi sørget for, at din puls kommer i vejret og sveden pibler frem på panden, så du kan forbedre konditionen.

TAG BILLEDER AF DIG SELV UGE FOR UGE


Der er ikke noget bedre end at kunne se resultater af din træning og sunde kost, og i stedet for at stirre dig blind på badevægten, så find hellere telefonen frem en gang om ugen, og knips et billede af dig selv i fuld statur iført undertøj. Hurtigt vil du se, hvad øget træning og sundere kost gør ved kroppen. Det giver både noget til selvtillidskontoen og højner din lyst til at forsætte den sunde livsstil.

HURTIGE OG SUNDE HVERDAGSRETTER


At opretholde en sund livsstil handler om at have sunde alternativer lige ved hånden. Sørg derfor for at have mindst fire hofretter, du nemt kan bikse sammen i en hverdag, hvor usunde færdigretter sommetider kan finde på at snige sig ind på aftenens menu. På Danæg.dk finder du en række lækre og sunde opskrifter, der alle er nemme at gå til og hurtige at lave.

MELD DIG IND I EN SPORTSKLUB


Træning er sjovest med andre, så meld dig ind i en sportsklub. Måske er du til crossfit eller badminton. You name it. Når du først har styr på din yndlings sportsgren, så træn med andre. Lidt venskabelig konkurrence hjælper dig til at presse dig selv og yde dit maksimale – og ikke mindst får det dig til at fortsætte din gode træningsstime.

TILMELD DIG ET LØB


Udfordr dig selv, og arbejd mod at nå dine mål! Tilmeld dig et løb, måske er det 10 kilometer, et halv- eller måske ligefrem et helt maraton, du skal bestille startnummer til. Når først du er tilmeldt, stiller det krav til, at du fortsætter træningen og er klar til at stikke i løbeskoene og fuldende dit mål. Før du ved af det, er løbetræningen blevet en naturlig del af hverdagen, og du kan pludselig ikke undvære den igen.

VARIER DINE ØVELSER OG LØBETURE


Har du haft fremgang med træningsresultaterne, men begynder du at kede dig? Prøv med alternative øvelser og andre træningsformer, det kan gøre det lettere at bevare motivationen. Sørg for at variere dine løbeture, prøv nye ruter og skift mellem lange distancer og kortere intervalløb.

FÅ EN PERSONLIG TRÆNER


Sunde vaner kommer ikke over natten, det er noget, du skal arbejde ind i din hverdag. Hyr en personlig træner, der hjælper dig med at få tilrettelagt et træningsprogram, der passer lige netop dig og dine mål. Det opretholder din træningsgejst og gør det overskueligt at fortsætte med at leve en mere aktiv hverdag.

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.