UOVA ALLE ZUCCHINI E POMODORO

UOVA ALLE ZUCCHINI E POMODORO

Til fest
Personer: 4
Sværhedsgrad: 3

12 æg
2-3 squash, ca. 100 g
5-6 tomater, ca. 100 g
1 fed hvidløg
3 spsk ekstra
jomfruolivenolie
5 g agar-agar (kinesisk
gelatine, fås i asiatiske
butikker)
 

Kog 4 æg i en gryde med kogende vand i 10 minutter.

Skyl de resterende 8 æg under kogende vand. Prik hul i skallen på dem, og blæs æggene ud. Kog de tomme skaller i nogle minutter af hygiejne hensyn.

Skær squashen i små stykker, og kog dem i 6 minutter, til de er møre. Blend squashen med 1 spsk olie og halvdelen af gelatinen. Fyld squashpuréen i 4 af de tomme æggeskaller, og sæt dem på køl.

Blend tomaterne hele med lidt olivenolie, en knivspids af hvidløgsfedet og et drys salt. Pres de blendede tomater igennem en si for at opnå en blød konsistens. Varm tomatpuréen op, og tilsæt den anden halvdel af gelatinen. Fyld tomatpuréen i de sidste 4 æggeskaller, mens puréen stadig er varm. Afkøl i køleskabet.

Skræl de 4 hårdkogte æg, og del dem i blommer og hvider. Pres blommerne gennem en si, og anret dem i 4 stykker æggeskal. Gør det samme med hviderne. Fordel æggeskallerne ud på 4 tallerkener.

Skræl forsigtigt squash- og tomatæggene, og anret dem på tallerkenerne, som nu består af 4 forskellige slags æg