KONTROL SIKRER ÆG UDEN SALMONELLA

Danske fødevarer er internationalt anerkendt for en meget høj sikkerhed og kvalitet. Det gælder også æg. Danmark har faktisk verdens strengeste salmonellakontrol. Den danske salmonella-handlingsplan blev sat i værk i 1996. Derfor hører æg fra Danæg til de sikreste i verden – og risikoen for salmonella er minimal. Statistikken viser, at antallet af danskere, der får en salmonella-infektion fra æg, er faldet med næsten 95 pct. siden 1997. 

UNDGÅ SALMONELLA MED GOD KØKKENHYGIEJNE

Selv den strengeste kontrol kan ikke garantere 100 pct. mod salmonella i alle de æg, der sælges i butikkerne. Derfor er det en god ide, at du følger nogle helt enkle råd, når du laver mad med æg. Det handler først og fremmest om, at eventuelle salmonella-bakterier ikke flyttes videre til dig selv og til andre madvarer –det handler i høj grad om god køkkenhygiejne:

Brug kun friske æg uden revner

Husk at vaske hænder, når du har rørt ved æg

Hold æggene væk fra øvrige madvarer. Særligt dem, der ikke skal opvarmes

Smag ikke på dej og fars med rå æg

ÆGGEFACTS

500x500-ikon-1.jpg

Ubefrugtede æg har længere holdbarhed end befrugtede æg.

500x500-ikon-4.jpg

En høne producerer stort set samme mængde kalcium pr. æggeskal uanset sin alder, derfor er skallen tykkere, når hønen er ung og lægger små æg – og tyndere, når hønen er ældre og lægger store æg.

500x500-ikon-2.jpg

Et æg består i store træk af skal, hvide og blomme. Blommen udgør omkring 2/3 og hviden 1/3.

500x500-ikon-3.jpg

Hver dansker spiser i gennemsnit 250 æg om året.

FAKTA OM SALMONELLA

Der findes flere end 2.200 forskellige salmonella-bakterier. Typen, der kaldes ”S. Enteritidis” menes at være skyld i 60 pct. af salmonellatilfælde hos mennesker. Der er ikke forskel på forekomsten af salmonella i forskellige typer af æg.

I de fleste tilfælde kommer salmonella fra høner, der ikke selv er syge, men som udskiller bakterierne med gødningen. Det kaldes raske smittebærere. Salmonellabakterier kan ikke ses, smages eller lugtes. Derfor opfordrer vi alle til at overholde god køkkenhygiejne.

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.