Forvandl din fars gamle slips

Det skal du bruge:

  • 3 æg eller flere
  • Et eller flere gamle silkeslips med sjove eller flotte mønstre. Find et i fars skab eller i den nærmeste genbrugsbutik. Slipset skal være 100% silke
  • Et gammelt pudebetræk eller anden form for lyst, let stof
  • Elastikker
  • 1/2 dl. eddike
  • Gryde med vand

Find et eller flere slips i 100% silke, og klip dem op, så æggene kan pakkes fint ind i stoffet.

Pak hvert æg ind i de forskellige stykker slips. Sæt en elastik om toppen.

Fold nu et stykke hvidt stof uden om ”slipsepakkerne”, og sæt endnu en elastik godt fast om toppen.

Bring en gryde med vand og 1/2 dl. eddike i kog. Put æggene i vandet, og lad dem koge i 20 minutter. Tag dem op af vandet, og lad dem tørre godt.

Når æggepakkerne er tørre, kan de pakkes ud – og vupti: Du har nu ægstra flotte påskeæg.

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.