Æg er godt selskab

Både på panden og i pandekagerne. Når du vil være mæt i en fart, eller der er fuldt hus til middag. Æg er også en sjov ting. Du kan spise smilende æg til morgenmad eller male på dem til påske, men morskaben stopper ikke der, for æg kan mange ting. Være sunde og mættende. Søde og lækkert sprøde. Og endda også komplicerede, hvis du har lyst til det. Det er det, der er så fantastisk med æg. Alle de muligheder, der er. En ting er dog helt sikker. Når du har æg, har du til et måltid.

Æg har altid været godt selskab

Specielt hos Danæg. Vi samler danske, dedikerede landmænd omkring det gode æg i vores andelsselskab, og fællesskabet omkring høj kvalitet og fødevaresikkerhed er langt fra nogen ny tankegang. Med mere end 125 års erfaring er vi nemlig vant til at tænke langsigtet og være på forkant med udviklingen, så vores kunder altid kan få gode æg. Og meget mere.

For hos Danæg er vi også i godt selskab

Som frontløbere i et stærkt branchesamarbejde, Danske Æg, er vi med til at sætte fokus på gode forhold for både høns og producenter, samt opbygge og dele viden omkring ægget og alle dets muligheder til vores kunder. Vi er også Leverandør til Det Kongelige Danske Hof, et kvalitetsstempel som vi bærer med stolthed.

Danæg er godt selskab

Også når det kommer til inspiration og faglig sparring. Eller sagt med andre ord, uanset om vores kunder lever solo eller laver mad til hele familien, arbejder som kok eller køkkenassistent, står for catering ud af huset eller mad i huset til mange gæster hver dag, så har vi en god løsning. Med Danæg er du altid i godt selskab.

Leverandør til Det Kongelige Danske Hof

Hos Danæg er vi Leverandør til Det Kongelige Danske Hof – et prædikat vi haft æren af at bære lige siden 1906. Med det ærefulde prædikat følger der et ansvar. Et ansvar vi igennem årene har respekteret og gjort vores ypperste til at leve op til med fokus på kvalitet, forretningsførelse, samfundsansvar og ordentlighed.