Små porre-tærter med gedeost

Grønt og sundt, Forret, Frokost, Hovedret, Mellemmåltid, Personer: 4, Sværhedsgræd: 3


Sådan gør du

Lav tærtedejen: Kom majs- og hvedemel samt salt i en food processor med smør samt hytteost og blend det. Tilsæt vandet lidt efter lidt, og blend videre, til du har en blød og smidig dej.

Ælt dejen let med en smule hvedemel, rul den ud og beklæd 4 tærteforme 10 – 12 cm i diameter med dejen. Gem den resterende dej – der er halvdelen tilbage, den kan fryses. Alternativt, så lav dobbelt portion tærter.

Pisk æg, æggehvide, mælk og gedeost med salt, peber og lidt timian, rosmarin eller lavendel.

Fordel fyldet i tærterne, læg porrerne oveni og bag derefter tærterne ved 200°, 25 – 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

Server dem lune med lidt blandede salater.

Energi pr.pers/ stk.: 266kcal, fedt 42%, protein 20%,kulhydrat 38%.

Ingredienser

150 g groft majsmel

100 g hvedemel

1 knsp. salt

50 g smør

0,5 dl hytteost

¾ - 1 dl koldt vand

Fyld:

2 Fitness æg Danæg

2 bægre æggehvide Danæg (3 æggehvider)

0,5 dl minimælk

50 g blød gedeost

1 fintsnittet porre

Timian, rosmarin eller evt lavendel

Blandede salater

Brug for mere inspiration

Svampetærte2.jpg

Svampetærte m. karamelliserede løg

Svesketærte.jpg

Svesketærte

Spinattærte m. røget andebryst.jpg

Spinattærte m. røget andebryst

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.