Opskrifter fra Danæg

Pocheret æg med svampe

Påske, Grønt og sundt, Forret, Frokost, Mellemmåltid, Personer: 1, Sværhedsgræd: 2


Sådan gør du

Først gør du svampene klar. Skær dem i store stykker - lad eventuelt være med at skære kantarellerne.

Hak dernæst timian, løg, hvidløg og persille.

Så skal svampene på panden. Sørg for, at panden er rigtig varm, inden du begynder at stege svampene. Hæld lidt smagsneutralt olie på panden og smid svampene på. Du vil gerne have væsken stegt ud af svampene, så giv dem lidt salt, mens de steger. Lad dem være på panden, indtil de er godt stegte. Når svampene har fået en god stegeskorpe, tilføjer du smør, timian, hvidløg og skalotteløg. Rør det hele godt sammen og tilsæt så fløde. Lad det så stå og koge ind. Så skal du i gang med det pocherede æg.

Sæt vand over i en gryde. Når det spilkoger, slukker du for vandet og tilsætter hvidvinseddike og salt. Slå ægget ud i en skål, så du har styr på det.

Så rører du i vandet med et piskeris, så du får en "tornado"-effekt. Nu skal ægget hældes direkte ned i midten af "tornadoen" - så skal det gerne samle sig i midten af gryden. Ægget skal have 4-6 min. alt afhængig af størrelse.

Mens ægget bliver færdigt, vender du persillen ned i svampesaucen. Så skal der bare anrettes: Hæld svampene i en dyb tallerken og placér det pocherede æg ovenpå.

Ingredienser

150 g svampe (her bruger vi champignon og kantareller)

3 kviste timian

1 skalotteløg

1 fed hvidløg

1 håndfuld persille

Smagsneutral olie

10 g smør

1 dl fløde

1 æg

2 spsk hvidvinseddike

Et drys salt

Brug for mere inspiration

7R9A1256.jpg

Lunefulde æg m. salat og skagenskinke

Thaiomelet_cmyk.tif

Thai omelet m. mango og chili

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.