Arme riddere med varm blåbærsauce

Kage, Morgenmad, Dessert, Personer: 4, Sværhedsgræd: 4


Sådan gør du

Drænet ymer:

Sættes over i god tid! Hæld tre deciliter ymer op i et kaffefilter med en skål under og sæt det på køl, til det skal bruges. Gå videre med ”Arme riddere”. Lun lidt lynghonning i en kasserolle. Når honningen er smeltet og har stuetemperatur, blandes den med drænet ymer og sættes så på køl igen.

Arme riddere:

Pisk fløde, æg, sukker og skovmærkesnaps sammen i en skål. Skær skorpen af brødet og skær så fire bjælker på ca. 4cm x 4cm x 10cm. Lad brødbjælkerne trække i flødeblandingen på køl i to timer. Lav imens ”Drænet Ymer” og derefter ”Blåbærsauce” færdig. Varm olien op til 150 grader, fisk brødstykkerne forsigtigt op af flødeblandingen og vend dem i lidt mel, før de friteres gyldne i olien.

Blåbærsauce:

Gem lidt friske blåbær til pynt. Kog rørsukker og blåbær op, mens der røres en gang imellem.

Servering: Drys de færdige arme riddere med flormelis, pynt med hjulkroneblomster og server dem med varm blåbærsauce samt drænet ymer.

Ingredienser

3 dl ymer

1 spsk lynghonning

5 dl fløde

100 g sukker

2 æg

2 spsk skovmærkesnaps (kan udelades)

1 stort lyst brød

200 g mel

7 dl vindruekerneolie

200 g friske blåbær

50 g rørsukker

Hjulkroneblomster

Flormelis til at drysse over retten

Brug for mere inspiration

Pandekage_cmyk_jpg.jpg

Pandekager med nøddecreme

Chokokage_cmyk_jpg.jpg

Chokoladekage med hvid citruscreme

DANÆG_marengs.jpg

Nøddemarengs med chokoladecreme

islagkage-03_JPG.jpg

Islagkage med chokolade og orange

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.