GÅRD MED BURÆG

Buræg lægges af høner, der holdes i bure – uden adgang til hønsegård. I 2012 blev der indført EU-regler, som sikrede større bure og regler for indretning. Det betyder, at burene skal være indrettet med både rede, sandbad og siddepind.

Stor investering at omlægge til berigede bure

På slægtsgården Aldebertsminde syd for Vejle driver Ole Bruhn en moderne og effektiv ægproduktion. De 90.000 høner holdes i godkendte berigede bure og giver omkring 85.000 æg om dagen.

Ole Bruhn bor med sin kone og tre børn på gården Aldebertsminde syd for Vejle, hvor han selv blev født i 1966. Han overtog familiegården efter sin far i 1995 – dengang med 7000 frilandshøner.   

Senere opkøbte Ole to nærliggende gårde – den ene med 300 søer og den anden med 9000 frilandshøner. Næste skridt var at nedlægge produktionen af både svin og frilandshøner for at oprette en moderne hønsefarm med 90.000 æglæggende høner i berigede bure, der er beriget med bl.a. rede og sandbad.

Æg til mange mennesker

Hønerne på Aldebertsminde har en fast cyklus, hvor de står op klokken fire. Klokken syv har alle hønerne lagt dagens æg – omkring 85.000 æg i alt. Fra burene transporteres æggene på et bånd hen til pakkemaskinen, hvor en medarbejder sorterer æggene, før de bliver pakket og stablet.

– Jeg er meget bevidst om, at vi leverer fødevarer til forholdsvis mange mennesker. Vi er jo også selv forbrugere, og er selv kritiske over for det vi spiser. Måske mere kritiske end den gennemsnitlige forbruger fordi vi er så tæt på produktionen, siger Ole.

 

Selvforsynende med foder

Der hører 450 hektar landbrugsjord med til Aldebertsminde, og de bliver bl.a. dyrket med hvede. Det betyder, at Ole er selvforsynende med foder til sine høner. Kornet blander han selv med protein, skaller og kridt.

– Det betyder, at jeg kan sammensætte en ideel foderblanding til mine høner. Til en fornuftig pris. Det er endnu et vigtigt element i min samlede forretningsmodel, forklarer Ole Bruhn.

Selvforsynende med foder

Der hører 450 hektar landbrugsjord med til Aldebertsminde, og de bliver bl.a. dyrket med hvede. Det betyder, at Ole er selvforsynende med foder til sine høner. Kornet blander han selv med protein, skaller og kridt.

– Det betyder, at jeg kan sammensætte en ideel foderblanding til mine høner. Til en fornuftig pris. Det er endnu et vigtigt element i min samlede forretningsmodel, forklarer Ole Bruhn.

Moderne berigede bure med rede og sandbad

Det har krævet en investering på over 25 mio. kr. at omstille gården til burproduktion med de nye berigede bure, der har været et EU-krav siden 1. januar 2012.

Berigede bure blev indført for at give dyrene bedre forhold, end det var tilfældet i de traditionelle bure, der blev brugt tidligere. Burenes minimumsstørrelse blev øget med 25 pct., og der blev indført nye krav til indretningen.

Berigede bure går også under navnet ”velfærdsbure”, og foruden mere plads er der helt klare krav om, at hønerne skal have adgang til både rede, sandbad, siddepind og til at slibe kløer. 

ÆG FRA BURHØNER

Hønernes forhold

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.