Nye ægprodukter gør en forskel 

Danæg koncernen har et mål om at være innovative og tilføre markedet nye ægprodukter, som kan gøre en forskel for både foodservice og industri.

Vores udviklingsarbejde koordineres af vores særlige afdeling for produktudvikling. Det er kendetegnende for vores udvikling og innovation, at vi altid holder kvalitetsfanen højt og aldrig går på kompromis med sikkerheden. 

Udvikling af convenience-produkter

Danæg oplever en markant vækst i efterspørgslen på convenience-produkter. Det skyldes i høj grad, at der er fart på i de store køkkener. Alle ønsker at spare tid og bruge medarbejderressourcerne bedst muligt.

Vi er allerede en førende leverandør af convenience-produkter til storkøkkener og fødevareindustrien i ind- og udland. Og det er et område, vi fortsat vil fokusere på gennem udvikling af nye produkttyper, som er hurtige, nemme og sikre at tilberede, uden at der gås på kompromis med sundheden.

Innovative kunder

Ideerne til nye produkter kommer fra mange steder, bl.a. fra vores engagerede medarbejdere. Ofte stammer de gode ideer også fra vores kunder. Der kan gå  alt fra et halvt år op til fem år fra ide til det færdigudviklede produkt er klar til salg.

Et vigtigt led i processen er at teste produkterne i vores kundegrupper – og lytte til kommentarerne. Ved at involvere kunderne i udviklingen har vi størst mulig sikkerhed for, at vores nyskabelser gør en positiv forskel for vores kunder – og dermed får succes på markedet. 

I DAG ER SORTIMENTET UDVIDET MED EN LANG RÆKKE PRODUKTER

Produkter
Danæg Products A/S Maglegårdsvej 13 DK-4000 Roskilde +45 46 38 18 00 order@danaeg.dk

De fleste hjemmesider bruger cookies - og det gør vores også. De fortæller os, hvordan hjemmesiden bliver brugt, så vi kan give dig den bedste oplevelse, når du besøger vores hjemmeside. Du kan læse mere om cookies og hvilke vi bruger her. Du accepterer vores cookies, når du klikker OK.