Økologiske frugtplantage æg

Økologiske æg fra frugtplantager
Økologisk ægproducent Allan Breum Larsen bor med sin kone og tre døtre på en smukt beliggende gård med udsigt til Horsens Fjord. Han har været engageret i økologi siden hans forældre, som nogen af de første i landet, startede med økologisk ægproduktion i begyndelsen af 1980’erne.   

”Man skal være klar over, at økologisk produktion gør en stor, positiv forskel for dyrene og for naturen i det hele taget,” siger Allan Breum Larsen, der løbende eksperimenterer med nye metoder, som kan forbedre dyrenes livskvalitet og skabe produkter af en endnu højere kvalitet.

Hønerne spiser nedfaldsfrugt 
Han seneste initiativ er at indrette hønsegård på sin frugtplantage. Forskning viser, at hønerne bliver mere trygge og får en bedre livskvalitet af at gå i nærheden af træer, som de kan søge tilflugt under. 

”Samtidig får hønerne en masse næringsrig føde fra nedfaldne æbler. De æder desuden de insekter, der ellers angriber frugttræerne. Det hører også med, at træerne har stor glæde af hønernes gødning,” fortæller Allan Breum Larsen.

Det ideelle samspil mellem høner og frugtplantage er der kommet en helt ny ægtype ud af. DANÆG har udviklet de nye Økologiske æg fra frugtplantager, der produceres på i alt fire økologiske æbleplantager rundt om i Danmark.

”Hønerne går på den måde frit rundt mellem træer og buske og spiser græs, nedfaldne æbler – suppleret med almindeligt økologisk grovfoder,” slutter Allan Breum Larsen.